Året der gik 2015

Ja så gik året jo bare derudaf. For nogle gik det super godt og for andre var det hele nok bare noget der skete. Når jeg ser tilbage på mit år, i lyset af alle mine venners opsummeringer – ja så løb tiden fra mig. Jeg har været presset fra flere sider.

Faktisk har jeg haft et år, som JEG er rigtig glad for nu slutter. 

Jeg er stadig syg med Graves. Jeg kæmper med mit sind og min sociale tolerance overfor voksne individer, som ikke behandler mig eller mine kære særligt pænt. Mit immunforsvar blev ikke bedre. Jeg havde intet overskud. Jeg opdagede sammen med min læge, at jeg er særligt sensitiv. Jeg er stadigt ved at lære alle grundene til, at jeg er den jeg er. Jeg har været meget syg. Jeg var det første halve år af 2015 så syg, at jeg måtte beslutte mig for at stoppe med at ryge.

Jeg er nu ikkeryger på vej til 7. måned og det er til gengæld super fedt. Det var mentalt en KÆMPE udfordring. Faktisk møgsvært. Øv. Jeg blev ikke gladere. Kun helbredsmæssigt. Og fremtidsmæssigt… Og hvad med fremtiden?

Jeg har startet og bestået min 3. og sidste praktikperiode. Det er lidt crazy at tænke på.

Jeg ser frem til at jeg i 2016, kan blive langt mere glad for den jeg er og det jeg har opnået og det jeg laver og gør.

Jeg vil være bedre til at lukke af for negativitet og tage pauser fra mennesker, som er for meget for mig.

Jeg skal være Fadder for 1. gang i mit liv og det er en ære for mig, at jeg bliver set som værdig til det i min svigerindes og svogers øjne. Det bliver stort på sin helt egen måde.

Min ene søster skal giftes og det bliver så fedt at opleve. Jeg glæder mig til at skulle fejre kærligheden.

Jeg har ½ år tilbage af min uddannelse og det er vildt skræmmende! Jeg ved SLET ikke hvad der skal ske efter juli 2016 – det er helt mærkeligt og dejligt på samme tid.

Jeg ELSKER min kæreste højere end nogensinde. Vi bor sammen på 5 år og klarer det fantastisk og jeg kunne ikke ønske mig en bedre partner, at gå igennem livet med. Jeg håber på mange lækre og mindeværdige stunder med ham i 2016 <3

Jeg ønsker dig et godt nytår – om du er med dem du elsker, er alene eller bare er. Tak fordi du er! KH <3

Lånt fra google

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.