Embryolisse Lait-Crème Concentré & Lotion Micellaire

Åh ja, så faldt jeg over et sødt sæt med micellaire water og en creme. Jeg tænkte at jeg på en fin måde kunne prøve produktet af uden at have spildt en hel masse penge. Og det er jeg faktisk glad for, at jeg gjorde. For jeg har læst en masse fine anmeldelser hos diverse bloggere. 🙂

14459853_1259110124120035_1626854063_n

Embryolisse Lait-Crème Concentré: Det er cremen. Jeg har brugt den i noget tid og jeg synes den fungerer okay – men jeg får samme resultat af andre cremer. Både billige cremer og dem fra apoteket. Konsistensen på denne her er TYND. Den er med parfume – hvilket ikke er noget jeg bryder mig om i hudprodukter eller makeup, som man bruger dagligt. Har du en gang fået parfumeallergi så er det ligesom sket. Jeg kan dog til nøds have den med i en weekendtaske, som en slags reserve. Men SÅ fantastisk som flere har gjort den til at være, synes jeg ikke, at jeg kan nikke genkendende til. Vi har heldigvis hver vores smag – men et råd jeg vil give videre er i hvert fald: stol ikke blindt på lutter gode anmeldelser, prøv produktet og dan dig dine egne erfaringer. 🙂

Embryolisse Lotion Micellaire: Det er altså en rensevand. Du kan afrense dit ansigt med micelliare water både morgen og aften. Igen(!?) er der parfume i. Det er simpelthen så unødvendigt! Det virker som om der er sæbe i og det er umiddelbart ikke det jeg forvinder med micellaire water fra feks. Bioderma. Jeg kan og vil ikke rense mit ansigt i denne her både morgen og aften grundet den kraftige parfume, men jeg vil som cremen, bruge den i “nødstilfælde”.

 

Jeg har sensitiv hud og egentligt tager min hud virkeligt godt imod cremen – men jeg kan simpelthen ikke lide at putte et SÅ parfumeret produkt i mit ansigt. Duften hænger i i længere tid. Og cremen er i sig selv fin – hvis dog bare den var uden den skide parfume så ville jeg kunne bruge den på lige fod som alle mine andre cremer. Jeg tror egentligt også, at den indeholder flere ting end som så, fordi den kan også svide lidt. Om det er derfor – eller fordi min hud ikke er god til så skrapt et produkt, ved jeg simpelthen ikke.

Hvis du er en af dem der bare knuselsker parfumerede hudplejeprodukter – så go for it! Men hvis du er betænksom og ønsker at kunne bruge parfume en gang i mellem – så nedsæt dit forbrug af parfumerede produkter. Jeg siger ikke du skal blive en sippe omkring det, jeg siger bare at du bør overveje nødvendigheden i det i visse produkter, som du eventuelt bruger hver dag.

Jeg håber min mening kunne hjælpe dig ♥

You may also like

2 kommentarer

  1. Jeg har selv sensitiv hud og jeg synes simpelthen at det kan være så svært at finde nogle produkter der er gode for huden!
    Det er en virkelig god ide at starte med at købe nye produkter i små størrelser, det skal jeg da til at benytte mig af 😉

    1. Ja der er virkeligt svært, at blive gode venner med sin hud. Også især når årstiderne skifter 🙂
      Ja jeg kigger rundt på nettet for at finde sådanne små sæt. Og det er dejligt at de er så store at man alligevel har en masse produkt! Jeg gjorde det samme med CLEAN parfumerne i sin tid – så købte jeg et sæt med små rollers med parfume i – SÅ smart!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.