Marmorkage

Så er det jo sådan at jeg er inde i en periode, hvor jeg synes at det er dejligt at forsøge mig med det dér kagebagning.

Det har denne gang resulteret sig i en marmorkage. Den fik vi sommetider, da jeg voksede op. Min mor er en haj til at bage de lækreste kager og i denne uge fik jeg bare en snært af nostalgi og kom til at tænke på den flotte kage, som jeg ikke kunne huske navnet på. 😀

Jeg kom frem til at det jo var marmorkage – og navnet stammer nok fordi man marmorerer den med de to farver. Den smager dejligt og er simpel at lave.

marmorkage

Det skal du bruge :

225 g sukker

200 g smør

2 tsk. vaniljesukker

3 æg

250 g mel

2 tsk. bagepulver

2 spsk. kakaopulver

1 aflang bageform

 

Sådan gør du :

Start med at tage smøren ud af køleskabet og lad det stå og blive blødt. Når du føler, at det er blødt nok til at arbejde med putter du smøren i en skål sammen med sukkeret og vaniljesukkeret. Bland til du har en ensartet masse.

Herefter kommer vi til æggene. De skal piskes i massen en af gangen. Du kan med fordel bruge en håndmikser til dette. 🙂

Når det er blandet et det tid til mel og bagepulver. Put bagepulveret i og sigt melet i lidt af gangen. Bland det godt sammen til det er jævnt og tag derefter en del af dejen over i en anden skål. Her snakker vi cirka 1/3-del, jeg tager lidt mere. I den mindste del kommer du kakaopulveret i og rører det sammen indtil massen er helt fin og jævn.

Forvarm din ovn på 175 grader.

Smør bageformen og kom først den hvide masse i og derefter den brune. Rør lidt rundt med en kniv så det bliver en smule blandet.

Sæt så kagen i ovnen ca. i midten og lad den bage i 1 time.

Når tiden er gået, tag så kagen ud – stik en kniv eller lignende i for at tjekke om den er færdigbagt. Er den det skal du lade den køle af inden du spiser den. 🙂

Velbekomme ♥

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.